Der opdrættes 1.6mio kalkuner til slagtning hver år
Kalkuner er sociale dyr, der lever i store flokke på op til 200 individer. De flyver kun sjældent, næsten kun i faretruende situationer, men vandrer derimod rundt på jorden. Hunnen tager sig af ungerne, som følger hende i et par dage, indtil de selv har lært at lede efter mad. Kalkuner kan på trods af deres tunge vægt sagtens svømme, men gør det kun når de absolut skal1. I Danmark opdrættes omkring 1,6 millioner kalkuner til slagtning om året fordelt på 50 kalkunfarme.


De største dyrevelfærdsproblemer i produktionen af slagtekalkuner i Danmark er;
- Næbtrimning af alle kalkuner
- Store flokstørrelser på lidt plads
- Benproblemer og trædepudesvidninger
- Lange dyretransporter
- Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet
Kalkuner i naturen
Vilde kalkuner lever i familiegrupper, hvor der findes et fast hierarki både blandt hønerne og hanerne. Hanerne imponerer hønerne, ved at stritte med deres halefjer og lave forskellige lyde. Ungerne lever sammen med deres mødre, og går sammen med andre små familier, og danner store flokke af kalkuner. Deres naturlige føde består af plantemateriale såsom nødder, kirsebær og diverse frø, som de oftest finder på jorden, men nogle gange søger de også efter føde blandt træernes grene.
