DELFINER OG SPÆKHUGGERE

Hvad er problemet?

Selvom delfiner fra naturens side altid smiler, er de enormt ulykkelige i fangenskab. De er vilde dyr, som hører til i havet ikke ー i en swimmingpool.
En spækhugger kan i naturen svømme 150 km. om dagen, men i fangenskab må den svømmer i evige cirkler.

Delfiner i fangeskab

Dyrene udsættes for intensiv træning. For at få delfiner til at udføre kunster som at hoppe igennem ringe anvendes en blanding af belønning og straf. Den mest almindelige straf er at sulte dyrene eller isolere dem fra andre dyr. Når dyrene er sultne, vil de udføre kunster for at få mad, ikke fordi de har lyst.

Delfiner i fangenskab er kendt for at skade sig selv på grund af kedsomhed, frustration og stress som følge af den hårde træning, berøring og stress fra publikum. Dyrene kan blive blinde af altid at svømme i klor, og de dør mange år tidligere, end de ville gøre i naturen.

Mange delfiner og spækhuggere får stærk medicin for at blive mere medgørlige. Bivirkninger ved at bruge disse medikamenter kan være angst, selvskade, stærk afhængighed og i nogle tilfælde kan det øge aggressiv adfærd.

Anima er medlem af Dolphinaria-Free Europe. Gennem koalitionen lægger vi internationalt pres og samarbejder med organisationer i hele Europa om, at delfinarier skal blive et fortidslevn.