Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner
Høns er intelligente dyr, der alle har forskellige personligheder, præcis lige som mennesker. De nyder at støvbade, som hjælper dem med at fjerne skæl og parasitter fra fjerdragten. Derudover har de komplekse sociale strukturer, hvor de lever under rangorden, med hanen som øverste leder sammen med en dominerende høne. I Danmark har vi omkring 3 millioner æglæggende høner, fordelt på 170 besætninger, der producerer 66.000 tons æg om året1.


De største dyrevelfærdsproblemer i den danske produktion af æg er;
- Alle hanekyllinger aflives
- Unaturlig høj ægproduktion
- Alvorlig pladsmangel
- Fjerplukning og kannibalisme
- Voldsomme aflivningsmetoder
Høns i naturen
Høns trives bedst i små flokke på omkring 10 individer, og sådan lever de også i naturen. Deres føde består af, hvad de kan finde på jorden, og de benytter sig af skrabeadfærd, mens de søger efter mad. Alt fra frø og spirer til snegle og frugt spises af hønsene. Når natten falder på, vil høns automatisk søge op på grene eller lignende, da deres natur som byttedyr gør, at de skal være på vagt for rovdyr. Hønen bliver med sine kyllinger i 8 – 10 uger, hvorefter kyllingerne kan klare sig selv.
